
Danmarks "dårligste" burger:
De besøger først slagter Munch i Skagen, som er en kvalitets slaget, men slagter og kød bliver skifter ud med tilsætningsstoffer.
Der er ingen regler for hvor meget kød en bøf og burger skal indeholde, så du kan lave en bøf med halv kød halv fedt, det skal bare reklameres på produktes imbalace.
I pølserne kommer der "fliskødet" som gerne må reklameres som oksekød.
De siger at røgaroma er kemisk fremstillet, men det er det ikke.
Indpakningen er en stor del af marketing, og giver et godt førstehåndsindtryk.
Næsten alle kunne godt lide de dårlige produkter, og vil efter smagsprøven gerne købe deres produkter.
Jeg syntes ikke det er fair at de vælge "berusede" istedet for folk på strøget.
Hvem har ansvar for hvad man kan købe?
-
ministeren
-
producenten
-
forbrugerne
-
butikkerne
Ministerens ansvar:
Lovgivningen, det vil sige at hvis hun ikke har givet tilladelse til at producere produktet, må det ikke produceres.
Derfor kan man fjerne alle produkter med "dårlige" produkter.
Producentens ansvar:
Hvis producenten tænker mere på kvalitet end på indtjening kan man formindske indholdet af de "dårlige" produkter.
Butikkernes ansvar:
Hvis de ikke vil have de "dårlige" produkter i deres forretninger forsvinder de fra markedet.
Forbrugernes ansvar:
Hvis der ikke er nogen der køber produkterne forsvinder de fra markedet.