Hvorfor skal man have mad?

For at få vitaminer & mineraler.
Det virker også som et samlingspunkt.

 
Hvad er der i mad?

I mad er der vitaminer, mineraler, proteiner, kulhydrat, stivelse, kostfibre, fedtstof og sukkerarter.

• Kulhydrater er vores vigtigste kilde til energi.

• Der er flere forskellige sukkerarter som fx almindeligt, druesukker og frugtsukker.

• En stor del af din krop er bygget op af protein.

• Fedtstofferne i vores maden, er grunden til at vi i de seneste år har man talt om en fedmeepidemi, fordi der har været en stigning af overvægtige mennesker.

Hvor megen energi er der i mad?

• Kulhydrat indeholder 17 kJ pr gram.

• Protein indeholder 17 kJ pr gram.

• Fedt indeholder 38 kJ pr gram.
  
  I naturfag måles al energi i SI-enheden Joule (J). En kalorie = 4,186 J. Ofte måler man i kJ (kilojoule). 1kJ = 1000 J.

 
Hvad bruger vi vitaminer, mineraler og kostfibre til?

• Dele af vores krop, kan ikke fungere uden vitaminer og mineraler, fordi de indeholder forskellige kemiske forbindelser, som kroppen ikke slev kan danne.
   

• D-vitamin går at vores knogler og tænder, det findes i mælk, æg og fede fisk. Selve vitaminet dannes i huden, når solen skinner på den.

 

• B12-vitamin modner røde blodlegemer, så hvis man ikke får B12, kan man komme til at lide af blodmangel. B12 findes i lever, kød æg og mælk.
   

• Kostfibre kan vi ikke nedbryde, alligevel er kostfibre godt. Fibrene gør at vores fordøjelse fungere. Kostfibre giver også større methedsfornemmelse, hvilket er en fordel, hvis man har brug for at spise mindre.
   

Hvad er et sundt måltid?

Et måltid der indeholder den energi du har brug for, derfor kan et sundt måltid variere fra person til person. Indeholder oftes protein, fibre, vitamin og selfølgelig ikke så meget fedt.

 

Er der forskel på, hvad folk i forskellige egne af verden spiser?

Ja, hver land har deres nationalretter, som fx. stegt flæsk med persillesovs, flæskesteg, frikadeller, leverpostej, sild og rugbrød.

 

Har det indflydelse på miljøet, hvad vi spiser?

Ja, man kan påvirke miljøet forskelligt, alt efter om man spiser kylling, salat eller oksekød.

 

Hvordan forbrænder vi maden?

Når vi forbrænder vores mad, er det kemisk set den samme proces, som når vi brænder noget af i et bål.

CH4 er en gas, der også hedder metan. Det reagerer med oxygen, O2. Sukker kan også brændes.

Vi lægger mærke til, at produktet af de to forbrændinger begge er carbondioxid og vand. Hvis vi skal undgå CO2 i forbrændingsproduktet, må det vi forbrænder ikke indeholde carbon. Brænder vi fx hydrogen, får vi kun vand som produkt. 

 

• Find ud af, hvilke forskellige faktorer, der spiller ind, når man taler om fødevarernes CO2-påvirkning:
  Det skyldes, at gasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O) slipper ud i atmosfæren under produktionen af fødevarer.

 

• Find ud af, hvilke fødevarer, der påvirker miljøet med over 10 kg CO2 pr kg fødevare, mellem 5 og 10 kg, mellem 1 og 5 kg og under 1 kg CO2 pr kg fødevare:
  Oksekød
  Lam, udenlandsk
  Ost (gulskæreost)
  Rejer, pillede, frosne
  Hummer

 

• Find ud af og beskriv, hvad det vil sige at lave en  livscyklusvurdering:
  For at regne ud hvor meget maden belaster klimaet, benytter man såkaldte livscyklusvurderinger, hvor man ser på hver enkelt fødevares vej fra bonde til butik - og medtager alle miljøeffekter undervejs.

 

• Forestil dig, at du er en meget miljøbevidst vinimportør. Beskriv, hvad du ville gøre for at den vin, du tilbyder dine kunder påvirker miljøet mindst muligt:
  Vi vil sørge for at vi fik din vindruer der tog mindst CO2 at fremstille

 

Har det indflydelse på miljøet hvad vi spiser:

Ja, hvis maden bliver produceret på fabrikker, udsender det farlige stoffer.

 

Hvad betyder hungersnød for stabiliteten:

Hvis der har været hungersnød i et land påvirker det hele verden, men det er svært for os i DK at forstille os hvor hårdt det kan være at gå igennem hungersnød.

 

Hvilken kemi er der i mad:

Der er E-numre i. E-numre er et talsystem for tilsætningsstoffer, der er godkendt af EU. E-numre behøver ikke være noget farligt - fx er E-150 karamel og E-330 citronsyre. 

 

Fattigdomsfælden
Mennesker, der lever i fattigdom, har ikke råd til nærende mad til sig selv og deres familier. Dette gør dem sårbare og ude af stand til at tjene de penge, der ville hjælpe dem undslippe fattigdom og sult. Andre har ingen jord eller vand eller uddannelse. Kort sagt, er de fattige sultne og deres sult fanger dem i fattigdom. 

 

Klima og vejr
Naturkatastrofer, med katastrofale konsekvenser for de sultne og fattige i udviklingslandene.

Tørke er en af ​​de mest almindelige årsager til fødevaremangel i verden. Skovrydning af mennesker accelererer nedbrydning af jord, som kunne bruges til dyrkning af fødevarer.

Krig og interne flygtninge
Over hele kloden forstyrrer konflikter landbrugs- og fødevareproduktionen. Kampe tvinger også millioner af mennesker til at flygte fra deres hjem, hvilket fører til nødsituationer med sult, da flygtningene ikke har nogle midler til at kunne føde sig selv. I krig bliver mad nogle gange et våben.

Ustabile markeder
På de seneste, har prisen på fødevarer været meget ustabil. Fødevarepriser der går op og ned gør det vanskeligt for de fattigste at få adgang til mad. De fattige har brug for adgang til mad hele året rundt.

Når priserne stiger, skifter forbrugerne ofte til billigere, mindre nærende fødevarer, hvilket øger risikoen for mangel på mikronæringsstoffer og andre former for underernæring.

 

Madspild
En tredjedel af alle producerede fødevarer (1,3 milliarder tons), bliver aldrig spist Hvert år fylder den mad, der er produceret men ikke spist, en størrelse svarende til den årlige mængde vand der løber i den russiske Volgaflod. Produktionen af mad øger også 3,3 milliarder tons drivhusgasser til atmosfæren, hvilket har konsekvenser for klimaet og i sidste ende fødevareproduktion.